Oplev feriestemning i hverdagen på Aarhus Ø

Bassin 7 er et mødested for hele Aarhus. Her smelter kulturliv, byliv, ø-liv og havneliv sammen. Langs promenaden kan du få stillet sulten og tørsten i de mange mad- og drikkeboder, prøve kræfter med wakeboarding, tage en dukkert i Havnebadet eller bare slappe af og nyde livet ved vandet i Aarhus.

En stemningsfyldt og levende oase

Bassin 7 er en del af Aarhus Ø, et af byens mest dynamiske byudviklingsprojekter. Området er præget af moderne arkitektur og stilfulde bygninger, hvilket giver en sofistikeret og samtidig afslappet stemning. Beliggenheden giver en unik maritim og hyggelig stemning. Der er masser liv langs promenaden, og den friske luft og udsigten over vandet bidrager til en følelse af ro og frihed.

Livet ved Bassin 7

Piccolo Ø

Velkommen hos Piccolo Aarhus Ø. Her får du den samme hjertelige, familiære atmosfære, som man finder i Italien, med solen i ansigtet og udsigt til vandet.

Her skal du have en god oplevelse, hvad enten det er til en hyggelig frokost, en lækker middag med italiensk mad eller Spritz-cocktails sent på aftenen. Kig forbi og oplev en hyggelig og afslappet atmosfære tæt på vandet.

Læs mere om Piccolo Ø
Åbningstider
Læs mere

Teatret Gruppe 38

Oplev ægte, original scenekunst på Aarhus Ø.

Hvorfor hedder det Teatret Gruppe 38? Det gætter du aldrig. Men her hos os får du ægte, originalt teater fra ind- og udland.

I en tid karakteriseret af høj hastighed og kompleksitet skaber vi tiltrængt plads til analog fordybelse – og anderledes, inspirerende perspektiver på livets udfordringer og glæder. Det gør vi, når vi byder på nærværende teateroplevelser i vores dejlige lokaler ved vandkanten på Aarhus Ø.

På Teatret Gruppe 38 får du stoflige, uforudsigelige forestillinger, der skærper forestillingsevnen og styrker samhørigheden.

Læs mere om Teatret Gruppe 38
Læs mere

La Cabra

Vores nye lokation i Aarhus Ø bringer den moderne fortolkning af La Cabra tilbage til sin hjemby. Her har vi sigtet mod at reflektere både de eksisterende træk i den BIG-tegnede Kampanilen, og vores eget arkitektoniske sprog.

La Cabra er en moderne kaffevirksomhed, som blev etableret i 2012 i Aarhus, Danmark. Drevet af nysgerrighed for at forstå mere om kaffeproduktion, begyndte vi i 2013 selv at indkøbe og riste vores kaffe. At vokse op i en lille by betød færre ydre påvirkninger, hvilket tillod os at udvikle en ærlig og innovativ tilgang til kaffe. Denne tilgang skabte et stærkt ry i Aarhus, hvor vores engagerede team fortsat driver vores kaffebarer og bageri.

Vores ry begyndte at sprede sig, og i dag er La Cabra kendt som en fremtrædende kafferister globalt. Vi samarbejder med mange kvalitetsbevidste engrospartnere for at skabe enestående kaffeoplevelser i byer over hele verden og med dedikerede hjemmebrugere og abonnenter i over 60 lande. I de seneste år har vi udvidet vores kaffehorisonter ved at flytte til en ny risteri-lokation i København og åbne vores første internationale steder i New York, Bangkok og Oman.

Læs mere om La Cabra
Åbningstider
Læs mere

&Cards

&Cards har en vision om at skabe Danmarks bedste kort og TCG butik. Ved at kombinere gammeldags dyder som stort udvalg, skarpe priser, lynhurtig levering & kundeservice med nytænkning som ugentlige auktioner, loyalitetsprogrammet &Experience, mulighed for at blive &subscriber og deltage i nogle af vores mange events!

Læs mere om &Cards
Læs mere

Dolce Vita (på vej)

Dolce Vita er en klassisk italiensk isbar – et gelateria. Vores is fremstilles efter italienske håndværkstraditioner og originale opskrifter. Fra frisk, let frugtsorbet til cremet, mørk chokoladeis. Du kan nyde isen sammen med en god espresso, eller du kan tage den med hjem.

Fatto a mano betyder håndlavet. Selv om isen fryses i en ismaskine, er alle ingredienser rørt i hånden. Hver is bliver nøje fulgt og kontrolleret for smag og konsistens. Smagen skal være tydelig og frisk, konsistensen blød og fin i struktur. Kun da er isen god nok til at blive serveret.

Dolce Vita åbner senere på året

Læs mere om Dolce Vita (på vej)
Læs mere

Aarhus Watersports Complex

AWC er en vandsportsforening beliggende i Bassin 7, Aarhus Ø som tilbyder vandsportsaktiviteter med wakeboarding i fokus.

Vi har to kabelbaner som trækker vores gæster på tværs af Bassin 7 med enten vandski, wakeboard eller kneeboard under fødderne.

Er kabelbanen for vild, så har du mulighed for at booke SUPboards eller en tur i saunaen hos os.
Vandsportsaktiviteterne er for alle, ung som gammel, øvede såvel som nybegyndere.

Læs mere om Aarhus Watersports Complex
Åbningstider
Læs mere



Feriestemning i hverdagen

Ved Bassin 7 er der plads til alle – unge som gamle, høje som lave. Det er feriestemningen i hverdagen, når det er allerbedst. Oplevelsen bliver altid bedre i fælleskab med andre. Bassin 7 kalder på fællesskab, snakke og hygge midt i feriestemningen på en hverdag.

Langs promenaden kan du nyde en drink, kold øl eller få noget at spise i én af de mange boder langs vandet mens du suger stemningen ind fra forbipasserende, smil fra store og små, gode vibes fra wakeboardere på vandet og en fantastisk stemningsfyldt udsigt.

Dét er essensen af Bassin 7.


En arkitektonisk helhedsoplevelse

Bassin 7 på Aarhus Ø er kendetegnet ved en række imponerende og markante bygninger, som tilfører en dragende stemning til hele området lange promenaden.

Karréerne ligger længst fremme ved promenaden, Kampanilen ligger lidt tilbagetrukket på strædet mellem de to karréerne og sidst, men absolut ikke mindst, ligger AARhus på spidsen af Bassin 7, og skaber en smuk afslutningen på promenaden.

De 21 badehuse er placeret få meter fra vandet og ejet af virksomheder eller private. Fælles for badehusejerne er, at de har sagt ja til at arrangere ti arrangementer hvert år. Det betyder, at der både arrangeres julemarkeder, åbent hus, løbeklubber, fællessang, loppemarkeder og meget andet.


Eksklusiv hoteloplevelse og kontorlokaler i ét

Hotel- og erhvervsbygningen er tegnet af den internationalt anerkendte tegnestue BIG – Bjarke Ingels Group, der bl.a. også står bag Kampanilen, AARhus i Aarhus, Badehusene og de fritliggende restauranter og caféer ved Bassin 7.

Bygningen udgør i alt ca. 37.000 m², heraf ca. 16.000 m² erhverv, primært til kontor. Hotellet byder på 342 værelser beliggende på 7. – 14. etage. Endvidere ca. 2.000 m² spa og wellness fordelt på tre af de øverste etager, skybar på toppen og en levende lobby med restaurant, café, popup butikker m.v. Under bygningen findes en ca. 8.600 kvadratmeter stor parkeringskælder i 2 etager.


Dyrk fællesskab, nyd en drink og mærk stemningen på Bassin 7

Nyd alt fra drinks, kaffe, franske østers til stegt selleri

Smagsfulde oplevelser tilsat smuk arkitektur langs Bassin 7

Aktivitet, wakeboard og masser af leben